|
|
Hvad er kognitiv terapi:
Kognitiv terapi er en veldokumenteret terapiform, der er målrettet, praktisk, aktiv, samarbejds- og korttidsorienteret psykologisk behandling. Der anvendes indlæringspsykologiske metoder og udviklingsprocesser, som har basis i videnskab. De kognitive metoder til behandling af psykiske lidelser er alle evidensbaserede, det vil sige baseret i videnskabelige undersøgelser. Verden over er det en anerkendt psykoterapi, som ofte anbefales som første valg af metode.
Hvis man er læge eller psykolog, kan man specialisere sig i denne terapiform. Det tager 3-5 år efter, man har sin autorisation som psykolog og sin almene uddannelse som læge. Man kan yderligere tage en supervisoruddannelse indenfor specialet kognitiv terapi. Andre faggrupper kan også specialisere sig i de kognitive metoder, men arbejder så terapeutisk under supervision. Kognitiv coaching baseret på kognitive metoder har været en del af idrætslivet i mange år og vinder mere og mere indpas i erhvervslivet. Fundamentet er indlæringspsykologisk, og metoderne udvikles hele tiden i forhold til ny viden og nye undersøgelser.
Kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi, som det ofte kaldes er:
Empirisk baseret
Kognitive metoder har vist sig virkningsfulde og effektive i kontrollerede, randomiserede undersøgelser dvs. undersøgelser, der opfylder en høj videnskabelig standard. Det betyder, at det er en effektiv behandling for en række kliniske problemer, uanset den sammenhæng behandlingen foregår i. Der er således stærke beviser for, at kognitiv behandling er virksom ved behandling af depression, angsttilstande fra fobier og panik til OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) og helbredsangst, skizofreni, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, misbrug, parproblemer og børn.
Kognitiv terapi har vist sig at være lige så effektiv som medicinsk behandling overfor lettere til moderate depressions og angsttilstande og ved sværere psykiske sygdomme er den bedste behandling en kombination af medicin og kognitiv psykoterapi.
Målrettet
I den kognitive terapi foretages først assessment (en grundvurdering på basis af data, observation og kognitiv analyse), og udfra det lægges der nogle realistiske behandlingsmål. Terapeut og patient arbejder sammen om at sætte mål for terapien og måler fremskridtene i behandlingen med jævne mellemrum. Der måles og evalueres undervejs for at kunne tilpasse behandlingen. Målene skal have en bestemt specifik og operativ form for, at det kan gennemføres.
Praktisk og konkret
De terapeutiske mål er rettet mod at løse helt konkrete problemer. Bedre problemløsere har færre psykiske vanskeligheder. Typiske mål for behandlingen kan være at:
- reducere angst og uro
- reducere depressive symptomer
- reducere tvangstanker og tvangshandlinger
- mindske bekymringer og negative tanker
- forøge selvværd og forbedre selvopfattelsen
- forbedre de sociale færdigheder
- mindske social isolation og tilbagetrækning
- kommunikere effektivt med omgivelserne
- løse bestemte problemer
- mestre medicinering
For hvert mål lægges der så delmål, der handler om præcist, hvordan og hvornår den personlige indsats skal udføres.
Aktiv
Såvel patient som terapeut spiller en aktiv rolle i behandlingen. Terapeuten fungerer som lærer og vejleder, idet han vejleder eller underviser patienten i, hvad vi ved om hans eller hendes sygdom og problemer, og hvilke løsningsmuligheder vi har. Desuden fører terapeuten patienten igennem en række omstruktureringer (ændringer) af tanker og handlinger. Mange psykiske vanskeligheder hænger sammen med måden, man ser sig selv, andre og verden på. Terapeuten er trænet i at identificere systematiske fejl i tænkningen, som kan have meget negativ indflydelse på såvel tanker, som følelser og adfærd. Der arbejdes også med sanseapparatet og kroppens signaler.
Hjemmearbejde er en vigtig del af den kognitive behandling. Udenfor sessionerne gennemfører patienten hjemmearbejde for at øve sig i de nye færdigheder eller de nye strategier, han eller hun har lært i sessionerne, og der foretages adfærdseksperimenter og tankeeksperimenter til at afprøve, hvad der er bedst for, at patienten kan løse sine problemer.
Tilrettelagt i ligeværdigt samarbejde
Patient og terapeut arbejder sammen om at problemformulere. Terapeuten sætter patientens beskrivelser og data ind i den kognitive model:
Der tages udgangspunkt i bestemte kritiske situationer, hvor patienten føler, det går galt, han mister kontrollen eller reagerer uhensigtsmæssigt og så undersøges det, hvilke tanker der er forbundet med situationen, hvilke følelser der udløses og hvilke kropslige reaktioner, der dukker op. Dette giver et samlet og overskueligt billede af reaktionsmønstret og gør det muligt at identificere hindringer og forstyrrelser. Udfra denne viden tilrettelægges interventionen, tankerne omstruktureres, og der udformes et nyt og bedre alternativ og udvikles strategier, som kan bruges til at løse patientens problemer.
Tidsbegrænset
Da de kognitive modeller for alvor udviklede sig for 15-20 år siden og blev den foretrukne behandling, var det blandt andet fordi, denne terapi er tidsbegrænset. Et kognitivt forløb er naturligvis individuelt både i indhold og i længde. Kroniske tilstande har en aktiv behandlingstid og som regel en livslang opfølgning, det gælder alle psykoser og svære personlighedsforstyrrelser. Angst kan behandles på 5-20 sessioner, og depresssion kan behandles på gennemsnitligt 20 sessioner.
Der er to overordnede kognitive interventionsformer. Den specifikt problemorienterede og problemløsende form som for eksempel at få mere selvværd (10 sessioners program), og den skemafokuserede form, der arbejder med hele reaktionsmønstret og tidligt indlærte mønstre. For de fleste patienter er den første form tilstrækkeligt til at bringe dem i stand til selv at udvikle sig videre, men for nogen er det vigtigt at gå mere gennemgribende til værks.
Terapiformer
Jeg anvender både gestaltterapi og kognitiv terapi i min praksis. Ud fra en faglig og klinisk vurdering tilpasses terapien den enkeltes behov.
|
|
|
|
